Spring til indholdet

Opslag 5 · Gruppe 2: Stofferne

Antioxidanter: liste over stoffer og stofgrupper

Opslagstabel over antioxidanter og stofgrupper: opløselighed, forekomst, anvendelse og E-numre – uden rangering.

Opdateret

Her er et opslag over stoffer og stofgrupper, der optræder som antioxidanter i fødevarer, olier og materialer. Rækkefølgen følger stofgruppe og er ikke en rangering. Tabellen siger intet om, hvilke stoffer der er stærkest, bedst eller mest udbredt.

Hvilke typer antioxidanter findes der?

Betegnelsen „antioxidant“ dækker en funktion. Derfor kan stofferne inddeles på flere måder:

  • Efter virkemåde: kædebrydere afgiver et hydrogenatom til et radikal, metalbindere binder metalioner, iltfjernere forbruger ilt, og singlet-ilt-quenchere tager energi fra singlet-ilt. Se sådan virker en antioxidant.
  • Efter oprindelse: naturlige stoffer som ascorbinsyre, tocopheroler og rosmarinekstrakt og syntetiske som BHA, BHT, TBHQ og propylgallat.
  • Efter opløselighed: vandopløselige og fedtopløselige, som afgør, hvor i et produkt stoffet virker.

Opslagstabel

Stof eller gruppe Stofklasse Opløselighed Forekomst eller brug E-nummer
Ascorbinsyre (C-vitamin) organisk syre, mildt reduktionsmiddel vand findes i planter; tilsættes fødevarer for at begrænse oxidation og misfarvning E300–E302 (syre og salte)
Ascorbylpalmitat fedtopløselig ester af ascorbinsyre fedt bruges i fedtholdige fødevarer E304
Erythorbinsyre stereoisomer af ascorbinsyre vand tilsætningsstof med samme kemiske egenskaber som ascorbinsyre E315 (natriumsalt E316)
Tocopheroler (E-vitamin) chromanolderivater med lang sidekæde fedt vegetabilske olier, nødder og frø; tilsættes olieholdige fødevarer E306–E309
Beta-caroten karotenoid (caroten) fedt gulerødder, sød kartoffel og græskar; bruges som farvestof E160a
Lycopen karotenoid (caroten) fedt tomater; bruges som farvestof E160d
Lutein karotenoid (xanthofyl) fedt spinat, grønkål og æggeblomme; bruges som farvestof E161b
Quercetin flavonol (flavonoid) næsten uopløselig i vand røde løg og kapers –
Catechiner flavan-3-oler (flavonoider) varierer te, kakao, druer samt æbler og pærer –
Anthocyaniner flavonoid-glykosider, plantepigmenter vand blåbær, hindbær, solbær, rødkål og druer; farven afhænger af pH E163
Klorogensyre phenolsyre (ester af kaffesyre og kininsyre) vand kaffebønner; også fx æbler, blåbær og kartofler –
Rosmarinekstrakt (carnosic acid og carnosol) phenoliske diterpener overvejende fedt rosmarin og salvie; bruges som naturligt tilsætningsstof E392
BHT (butyleret hydroxytoluen) syntetisk phenol fedt fedtholdige fødevarer, brændstoffer, gummi og plast E321
BHA (butyleret hydroxyanisol) syntetisk phenol fedt spiselige fedtstoffer, emballage og gummi E320
TBHQ (tert-butylhydroquinon) syntetisk hydroquinonderivat fedt; tungtopløselig i vand umættede vegetabilske olier og dyrefedt; biodiesel E319
Propylgallat ester af gallussyre tungtopløselig i vand, opløselig i olie olie- og fedtholdige fødevarer samt kosmetik E310
Citronsyre organisk syre, metalbinder vand citrusfrugter; bruges i fødevarer E330
Calcium-dinatrium-EDTA aminopolycarboxylsyre, metalbinder vand fødevarer og industri E385

Om E-numrene: E160a, E160d, E161b og E163 hører til gruppen af farvestoffer (E100–E199), og stofferne har ikke fået numrene på grund af deres antioxidant-egenskaber. De egentlige antioxidant-numre ligger især mellem E300 og E321 samt E392. E330 hører til gruppen E300–E399, som rummer både antioxidanter og syrereguleringsmidler. Se E-numre.

Om stofgrupperne

Vitaminer. Ascorbinsyre og tocopheroler er både vitaminer og antioxidanter, og de bruges som tilsætningsstoffer i fødevarer. Kemien er beskrevet under C-vitamin og E-vitamin.

Karotenoider. Gule, orange og røde farvestoffer med en lang kæde af dobbeltbindinger. De er fedtopløselige og kan tage energi fra singlet-ilt. Se karotenoider.

Polyfenoler og flavonoider. En stor gruppe planteforbindelser med flere OH-grupper på aromatiske ringe. De reagerer let med oxidanter og viser derfor antioxidant-opførsel i laboratoriet. Se polyfenoler og flavonoider og kaffe og te.

Syntetiske phenoler. BHT, BHA, TBHQ og propylgallat er fedtopløselige kædebrydere. De bruges ikke kun i fødevarer, men også i brændstof, gummi og plast (antioxidanter i plast, gummi og brændstof).

Metalbindere. Citronsyre og EDTA er ikke radikalfangere, men nedsætter dannelsen af radikaler ved at binde metalioner.

Levende organismer har også egne antioxidant-systemer, bl.a. enzymer som superoxiddismutase og stoffet glutathion. Dem behandler sitet ikke, fordi det holder sig til kemi i fødevarer, olier og materialer.

Sådan bruges listen

Tabellen er en kemisk oversigt og ikke en indkøbsliste. Den fortæller, hvad stofferne er, og hvor de typisk forekommer, men ikke noget om mængder, om hvilke fødevarer der er bedre end andre, eller om hvordan stofferne påvirker kroppen. Sundhedsspørgsmål hører hjemme hos egen læge eller på sundhed.dk. Hvor stofferne typisk forekommer i fødevarer, står under antioxidanter i fødevarer, og grundbegreberne under oxidation og frie radikaler. Overblikket er på forsiden om antioxidanter.

Spørgsmål og svar

Hvilke typer antioxidanter findes der?
Man kan inddele dem efter virkemåde (kædebrydende, metalbindende, iltfjernende og singlet-ilt-quenchende), efter oprindelse (naturlige og syntetiske) og efter opløselighed (vand eller fedt).
Hvad er forskellen på vandopløselige og fedtopløselige antioxidanter?
Opløseligheden afgør, hvor stoffet befinder sig i en fødevare. Vandopløselige som ascorbinsyre virker i den vandige fase og ikke direkte i fedtfasen. Fedtopløselige som tocopheroler, karotenoider og BHT virker i olie- og fedtfasen. I fødevarer med begge faser bruges ofte en blanding af de to typer, så begge faser er dækket.

Kilder

  1. Antioxidant (Wikipedia, dansk)
  2. Antioxidant (Wikipedia, engelsk)
  3. E number (Wikipedia, engelsk)
  4. Rancidification (Wikipedia, engelsk)
  5. Ascorbic acid (Wikipedia, engelsk)
  6. Vitamin E (Wikipedia, engelsk)
  7. Carotenoid (Wikipedia, engelsk)
  8. Lutein (Wikipedia, engelsk)
  9. Lycopene (Wikipedia, engelsk)
  10. Polyphenol (Wikipedia, engelsk)
  11. Quercetin (Wikipedia, engelsk)
  12. Catechin (Wikipedia, engelsk)
  13. Anthocyanin (Wikipedia, engelsk)
  14. Chlorogensäure (Wikipedia, tysk)
  15. Carnosic acid (Wikipedia, engelsk)
  16. Butylated hydroxytoluene (Wikipedia, engelsk)
  17. Butylated hydroxyanisole (Wikipedia, engelsk)
  18. Tert-Butylhydroquinone (Wikipedia, engelsk)
  19. Propylgallat (Wikipedia, tysk)
  20. Citric acid (Wikipedia, engelsk)
  21. Ethylenediaminetetraacetic acid (Wikipedia, engelsk)